Ernæring

Det er afgørende at få en sund og varieret kost tilpasset cystisk fibrose

 

Det er vigtigt, at du understøtter dit cystisk fibrose (CF)-behandlingsforløb med en sund og varieret kost i overensstemmelse med din læges anvisninger. Der bør indgå mange forskellige fødevarer i kosten – kulhydrater, proteiner og fedt, hvorfra kroppen får størstedelen af sin energi.1,2

Mennesker med CF kan have brug for mere energi (kalorier), fedt og protein end andre mennesker, fordi deres kroppe har svært ved at fordøje og optage dette fra maden.2,3 Den præcise mængde påkrævet energi og fedt varierer fra person til person, så du skal altid konsultere din læge, sygeplejerske eller diætist for særlig vejledning om CF-kost.3

Hvis du på noget tidspunkt er bekymret for din vægt, skal du tale med din læge eller sygeplejerske. De kan arrangere et møde med diætist, der kan rådgive dig om, hvordan du kan ændre din kost til det bedre.


Kost, der indeholder masser af energi, fedt og proteiner
 

pyramide


Selvom den nødvendige mængde energi, fedt og protein varierer fra person til person, bør alle med CF spise en varieret og alsidig kost.

Det anbefales sædvanligvis at indtage tre hovedmåltider om dagen plus mellemmåltider for at få den nødvendige ekstra mængde energi,
fedt og protein.2

Madvarer som nødder, avocadoer, fede fisk, kager og kiks er gode fedt- og energikilder. Ost, fløde og smør kan tilsættes måltiderne for at øge indholdet af fedt og energi på en nem måde.4

Hvis du kæmper med at få nok energi, kan din læge, sygeplejerske eller diætist muligvis anbefale et kosttilskud, der opfylder dit energi- og ernæringsmæssige behov.



Forslag til kost

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Mellemmåltider

Morgenmad


  • Æg (hårdkogte, pocherede, spejlæg, røræg eller en omelet af to æg) og ristet brød med baked beans
  • Bagel med flødeost
  • Sødmælksyogurt
  • Müesli med nødder og kerner
  • Morgenmadsprodukt eller grød med sødmælk
  • Ristet brød med smør eller margarine
  • Lejlighedsvist magert bacon og/eller pølser
    breakfast.png

    Frokost


    • Avocadosalat med olivenolie eller dressing
    • Sandwich med ost, laks, tun eller kylling
    • Ostetoast
    • Ost og kiks
    • Sandwich med skinke og ost
    • Sandwich med æggesalat (to store æg tilsat mayonnaise)
    • Bacon, salat og dressing
    • To stykker pizza med ost
    • Fyldig grøntsags- eller kyllingesuppe

      lunch

      Aftensmad


      • Kylling og grøntsager
      • Laksefilet med salat
      • Fisk med kartoffelmos
      • Madtærte og salat
      • Steg med tilbehør
      • Lasagne
      • Pizza
      • Karryret og ris
      • Chokoladebudding
      • Yoghurt
      • Is

        dinner

        Mellemmåltider


        • En håndfuld peanuts/mandler
        • Et stykke hård ost
        • Croissant
        • En skive ristet brød med smør
        • Mellemstor avocado
        • Müesli med sødmælk
        • Sødmælksyogurt
        • Et stort glas sødmælk eller en milkshake
        • En müesli- eller snackstang med korn
        • En pose mikroovnspopcorn
        • Is
        • Kiks

          snacks

          Menuforslag

          Forret

          Hovedret

          Dessert

          Mellemmåltid

          Grøntsagstærte med akaciehonning (til 8 personer)


          Forberedelse:
          30 minutter

          Tilberedning: 
          45 minutter

          Ernæring pr. portion: 
          360 kcal og 27 g fedt

          Ingredienser:

          • 100 g gulerod
          • 100 g pastinak
          • 100 g kålrabi
          • 100 g majroe
          • 150 g saltet smør, i tern
          • 100 g honning
          • 20 g ingefær
          • 1 plade butterdej
          • Salt og peber

          Starter image_2.jpg


          1. Skræl grøntsagerne, og skær dem i tynde skiver. Kog dem hver for sig i saltet, småkogende vand (pastinak 15 minutter – kålrabi/majroe 20 minutter – gulerødder 15 minutter).

          2. Forvarm ovnen til 220 °C.

          3. Anbring grøntsagerne i en tærteform, og fordel dem jævnt. Læg smørternene ovenpå, hæld honningen over, og tilsæt krydderierne.

          4. Skræl ingefæren, og læg den i midten af formen. Bag tærten i 10 minutter.

          5. Fjern ingefæren, og læg den udrullede butterdej over grøntsagerne. Vend eventuel overskydende dej ind i formen. Bag tærten i 15 minutter.

          6. Tag formen ud af ovnen, læg en tallerken med bunden i vejret hen over formen, og vend tærten ud.

           

          Supertip: Brug små faste pastinakker uden for mange pletter. De kan udskiftes med squash eller porrer, hvis det ønskes. Fjern kålrabiens midte, hvis den er brunlig. Og kan du ikke finde kålrabi, øger du blot majroemængden. Den vegetariske madtærte er også god som et mellemmåltid.

          Fajitas med kylling (til 4 personer)


          Forberedelse: 
          30 minutter

          Tilberedning: 
          15 minutter

          Ernæring pr. portion: 
          510 kcal og 18 g fedt
           

          Ingredienser:

          • 4 almindelige tortillaer
          • 1 rød, 1 gul og 1 grøn peberfrugt
          • 1 rødløg
          • 2 spiseske citronsaft
          • 400 g kyllingebryst
          • 3 spiseske olivenolie
          • 2 teske Tex-Mex-krydderi
             

          Til guacamole:

          • 1 avocado
          • Saft fra 1 lille citron
          • 1 skalotteløg
          • 1,5 teske guacamolekrydderi
             

          Main image_2.jpg

           


          1. Skær avocadoen i kvarte, og fjern skræl og sten. Læg kødet i en blender. Skræl skalotteløget, del det i kvarte, og kom også det i blenderen. Pres citronen, tilsæt saften og derefter krydderierne. Blend massen til en ensartet puré.
          2. Skær kyllingen i strimler, og læg dem i suppeskål. Tilsæt citronsaft, olivenolie, salt og krydderier. Bland det godt.
          3. Forvarm ovnen til 180 °C.
          4. Skær peberfrugterne i tynde strimler, og fjern kernerne. Skræl løget, skær det i tynde skiver, og lynsteg grøntsagerne i en stegepande ved høj varme i fem minutter.
          5. Hæld en smule olie i en dyb stegepande, og brun kyllingen i 2-3 minutter på hver side.
          6. Varm tortillaerne i ovnen i 2-3 minutter i stanniol. Læg dem på tallerkener, og smør guacamole på dem. Tilsæt grøntsager og kylling, og server tortillaerne.

           

          Supertip: Vil du lave gourmetversionen, kan du tilsætte Gruyère-ost, nogle koriander- eller kørvelblade eller en skefuld creme fraiche.

          Bananer bagt i skrællen og spiddet med vaniljestænger (til 4 personer)


          Forberedelse: 
          10 minutter

          Tilberedning: 
          20 minutter

          Ernæring pr. portion: 
          220 kcal og 3 g fedt

           

          Ingredienser:

          • 4 modne bananer
          • 4 spiseske blandet blomsterhonning
          • 4 spiseske saltet smør
          • 4 vaniljestænger
          • Bagepapir
          • Snor


           

          Dessert image_2.jpg

           

           


          1. Forvarm ovnen til 180 °C.
          2. Skær bananen igennem på langs, dog kun 3/4 i dybden, og uden at fjerne skrællen. Træk forsigtigt de to dele lidt fra hinanden, og kom honning og smørtern i åbningen.
          3. Skær hver vaniljestang i 6-8 stykker. Sæt vaniljestykkerne i bananen i hele dens længde.
          4. Pak hver banan ind i et stykke bagepapir, så det bliver til en lukket pakke. Bind snoren om, og bag bananerne i 20 minutter.
          5. Lad bananerne køle lidt af inden servering.

           

          Supertip: Det smager godt, hvis denne dessert serveres med karamel- eller vaniljeis.

          Pizza i baskerstil (til 6 personer)


          Forberedelse: 
          20 minutter

          Tilberedning: 
          25 minutter

          Ernæring pr. portion: 
          270 kcal og 13 g fedt

           

          Ingredienser:

          • 7 spiseske tomatsovs
          • 1 rulle pizzadej, 260 g
          • 3 g hvidløg
          • 500 g tomater
          • 2 gule peberfrugter
          • 1 spiseske hakket persille
          • 4 spiseske olivenolie
          • Salt/peber


           

          Snack_image_3.jpg

           

           


          1. Forvarm ovnen til 210 °C.
          2. Læg tomaterne i en gryde med kogende vand i 1 minut, og hæld vandet fra. Fjern skindet, skær tomaterne i tynde skiver, og fjern kernerne.
          3. Skær peberfrugterne i strimler, og brun dem på en pande i 5 minutter med 2 spiseske olivenolie. Skræl hvidløget, skær det i fine skiver, og læg det ned til peberfrugterne. Lad det simre.
          4. Rul dejen ud, og fordel tomatsovsen på den. Læg tomatskiver på pizzaen. Læg peber- og hvidløgsblanding oven på, og krydr med lidt salt og peber.
          5. Bag tærten i 15 minutter.
          6. Tag tærten ud, dryp med olivenolie, og server den.

           

          Supertip: Pizzaen kan serveres som et hovedmåltid sammen med salat, og der kan lægges kylling i tern eller nogle sorte oliven, der er skåret i små tern, ovenpå.

          References

          1.  European Food Safety Authority (EFSA) website.

          2. Cystic Fibrosis Trust. Eating well with Cystic Fibrosis - A guide for Children and Parents. 2010.

          3. Borowitz D, et al. Consensus Report on Nutrition for Paediatric Patients With Cystic Fibrosis. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2002;35(3):246-59.

          4.  Cystic Fibrosis Trust. Nutrition: A guide for adults with cystic fibrosis. 2010.

          Relaterede ressourcer