BERLINERE MED RIBS OG VANILJECREME

BERLINERE MED RIBS OG VANILJECREME

En sprød lækkerbisken efter sommermiddagen.  

Ingredienser

6 klaser ribs
1.5 dl æblemos i sprøjtepose
0.5 ½ dl mælk
10 g gær
2.5 dl hvedemel
½ dl sukker
½ tsk. salt
25 g blødt smør
1.5 æggeblommer
sukker til at rulle berlinerne i
kanel til at rulle berlinerne i

VANILJECREME

2.5 dl sødmælk
0.5 vaniljestang
0.5 ½ dl sukker
1 spsk. majsstivelse (maizena)
1 spsk. hvedemel
3 æggeblommer
1 dl piskefløde, pisket til flødeskum

Tilberedning

  • Opvarm mælken til 35 grader. Smuldr gæren i en skål, og bland den med cirka 1 dl af mælken. Rør, til gæren er opløst. Hæld hvedemel, sukker og salt i en røreskål. Tilsæt resten af den varme mælk og gærblandingen. Rør sammen til en grynet, klæbrig dej.   
  • Rør blødt smør i dejen lidt ad gangen. Tilsæt æggeblommerne, og ælt til en jævn dej.Rør dejen i røremaskinen ca. 8 minutter. Dæk dejen med et viskestykke, og lad den hæve en time.  
  • Hæld dejen ud på et melbestrøet bord, og del den i ca. 20 lige store dele. Rul og ælt dem til små boller. Læg bollerne på en plade med bagepapir. Drys lidt mel over. Lad dem hæve under et viskestykke i yderligere en time.  
  • Opvarm fritureolie i en fritøse eller gryde til 180 °C. Friter 3-4 boller ad gangen. Vend dem forsigtigt efter cirka et minut, når de har fået en flot, mørkebrun farve, og friter dem et minut på den anden side. Tag dem op med en hulske, og læg dem på køkkenrulle.   
  • Skær et lille snit i siden af bollerne. Før spidsen af sprøjteposen ind i snittet, og fyld med æblemos. Fyld alle bollerne. Rul dem i sukker og kanel.  
  • Hæld mælken til vaniljecremen op i en kasserolle. Del vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og tilsæt både stang og korn til mælken. Bring mælken i kog, og tag den af varmen.  
  • Rør sukker, majsstivelse (maizena) og mel sammen i en skål. Tilsæt æggeblommerne, og rør det sammen til en glat masse. Tag vaniljestangen op af mælken, og hæld mælken i en fin stråle ned i æggeblandingen, samtidig med at du pisker.   
  • Hæld tilbage gennem en finmasket si i kasserollen. Opvarm på medium varme under konstant omrøring. Sørg for at røre helt ned i bunden. Tag blandingen af varmen, når den er tyknet, dæk med plastfolie, og stil den koldt.   
  • Vend sammen med flødeskum. Server berlinerne med vaniljecreme og ribs.