LEONARDS KARTOFLER MED LØJROM OG BRUNET SMØREMULSION

Image Title

Alles forårsbebuder nummer et, de nye kartofler, kan varieres i en uendelighed. Her med en nøddeagtig smøremulsion.

Ingredienser

150 g nye kartofler, vaskede
60 g løjrom
2 rødløg, pillede og skåret i halve
½ dl eddike
0.5 dl sukker
0.5 ½ dl vand
dild til kogning af kartofler
urter og grønne skud til pynt
salt og peber

BRUNET SMØREMULSION

1 æg, kogt i 3 minutter
1 dl brunet smør
0.5 spsk. citronsaft
salt og peber

Tilberedning

  • Kog kartoflerne møre i saltet vand med dild. Hæld vandet fra, og stil til side.
  • Bring eddike, sukker og vand i kog. Når det koger, lægges de pillede og delte løg i. Tag det straks af varmen, og lad det stå og trække i ca. 10 minutter.
  • Tag en blender frem. Pil de letkogte æg ned i blenderkanden. Tilsæt citronsaft, og blend til en ensartet masse. Tilsæt det brunede smør i en tynd stråle, mens der blendes. Smag til med salt og peber.
  • Fordel kartoflerne på fire tallerkener. Lav flotte ”æg” af løjrommen med en spiseske. Dryp den brunede smøremulsion over, og pynt med syrlige løg og urter.